Oprindelig sammensætning:
Holger Shukai - basguitar
Irmin Schmidt - keyboards
Michael Karoli - guitar
David Johnson - komponist, fløjte, elektronik
Can-gruppen blev dannet i Köln i 1968, og i juni lavede gruppen en optagelse under gruppens optræden på en kunstudstilling. Så var vokalist Manny Lee inviteret.
Musikken var fyldt med improvisation, og den senere udkomne skive hed Prehistoric future.
Samme år kom en meget talentfuld, men meget kompleks amerikansk kunstner, Malcolm Mooney, med i gruppen. Sammen med ham blev der skabt kompositioner til disken Prepared to Meet Thy Pnoom, som ikke blev accepteret af lydstudiet.
To sange fra dette album blev indspillet i 1969 og blev inkluderet i Monster Movie-nummersamlingen. Og resten af værkerne blev først udgivet i 1981 og blev kaldt Delay 1968.
Malcolm Mooneys bizarre retorik tilføjede mere særhed og hypnose til melodierne, som var påvirket af funk, garage og psykedelisk rock.
Det vigtigste i kompositionerne af Can-gruppen var rytmesektionen, som bestod af basguitar og trommer, og Liebetzeit (en af de fænomenale rocktrommeslagere) var førende i deres kreative impuls.
Efter nogen tid rejste Muni til Amerika, og i stedet kom Kenji Suzuki, som kom fra Japan, der rejste rundt i Europa som gademusiker, ind i gruppen.
Hans optræden blev set af gruppens medlemmer og inviteret til hans sted, selvom han ikke havde nogen musikalsk uddannelse. Samme aften sang han til en Can-koncert. Den første disk med hans vokal hed Soundtracks (1970).
Gruppens storhedstid: 1971-1973
I løbet af denne tid skabte gruppen deres mest berømte hits, som spillede en stor rolle i at forme retningen for kraut rockmusik.
Den musikalske stil i gruppen har også ændret sig, nu er den blevet foranderlig og improvisatorisk. Et dobbeltalbum indspillet i 1971, Tago Mago betragtes som meget innovativt og ukonventionelt.
Grundlaget for musikken var rytmisk, jazzlignende percussion, improvisation på guitar, solo på tangenterne og Suzukis usædvanlige stemme.
I 1972 udkom en ret avantgardistisk Ege Bamyasi-skive, indspillet i det eneste åbne indspilningsstudie Inner Space. Dette blev efterfulgt i 1973 af ambient-cd'en Future Days, som blev en af de mest succesrige.
Og efter nogen tid blev Suzuki gift og gik til Jehovas Vidner-sekten og forlod Can-gruppen. Nu blev Karoli og Schmidt vokalister, men nu er antallet af stemmer i gruppens kompositioner faldet, og eksperimenterne med ambient fortsatte.
Gruppens tilbagegang: 1974-1979
I 1974 blev albummet Soon Over Babaluma indspillet i samme genre. I 1975 begyndte bandet at arbejde med det engelske pladeselskab Virgin Records og det tyske EMI/Harvest.
Samtidig blev Landed indspillet, og i 1976 - Flow Motion-skiven, som allerede lød mere klassisk og bedre. Og sangen I Want More fra Flow Motion var den eneste plade, der blev et hit uden for Tyskland og indtog en 26. plads på de engelske hitlister.
Året efter inkluderede bandet Traffic Roscoe G (bas) og Rebop Kwaku Baah (percussion), som også blev vokalister på albummene Saw Delight, Out of Reach og Can.
Så deltog Shukai næsten ikke i holdets arbejde på grund af det faktum, at Schmidts kone blandede sig i deres arbejde.
Han forlod gruppen i slutningen af 1977. Efter 1979 gik Can i opløsning, selvom medlemmerne af og til arbejdede sammen om soloprogrammer.
Efter gruppens opløsning: 1980 og følgende år
Efter holdets sammenbrud var dets medlemmer involveret i forskellige projekter, meget ofte som sessionspillere.
I 1986 fandt en genforening sted, og der blev lavet en lydoptagelse under navnet Rite Time, hvor Malcolm Mooney var vokalist. Albummet udkom først i 1989.
Så spredte musikerne sig igen. Igen samledes de i 1991 for at indspille musik til filmen "When the World Ends", hvorefter et betydeligt antal samlinger af forskellige kompositioner og koncertoptrædener blev udgivet.
I 1999 spillede musikerne fra hovedbesætningen (Karoli, Schmidt, Liebetzeit, Shukai) til én koncert, men hver for sig, fordi alle allerede havde et soloprojekt.
I efteråret 2001 døde Michael Caroli, som havde været syg af kræft i længere tid. Siden 2004 er genudgivelser af tidligere albums på cd'er begyndt.
Holger Shukai har udgivet soloprojekter i ambient-genren. Yaki Liebetzeit har spillet som trommeslager med en masse bands.
Michael Karoli arbejdede også som session guitarist, og udgav også et soloprojekt, hvor Polly Eltes sang, og i 1999 dannede han gruppen Sofortkontakt!
Irmin Schmidt arbejdede sammen med trommeslager Martin Atkins og producerede for forskellige bands.
Suzuki besluttede at tage musikken op igen i 1983 og deltog i optrædener i mange lande sammen med forskellige musikere, og ind imellem indspillede liveoptrædener.
Malcolm Mooney rejste til Amerika i 1969 og blev kunstner igen, men i 1998 var han vokalist i Tenth Planet-bandet.
Basguitaristen Rosco Gee har spillet i et band i Harald Schmidts tv-show siden 1995. Ribop Kwaku Baah døde af en hjerneblødning i 1983.
